Mindfulness & meditation

Der er efterhånden mange videnskabelige forsøg og undersøgelser, der viser, at kobler du den fysiske krop med psyken samt fokus og nærvær, så kommer der et anderledes flow i din udvikling. Du begynder at mærke efter, hvad du selv har lyst til – og hvordan det kan kombineres med det fællesskab, som du er en del af og får en langt større bevidsthed omkring dig selv.

Jeg laver både individuelle forløb og gruppeforløb, hvor du lærer og træner både teori og praksis.

Mindfulness er en tilstand og et mindset, der træner os i at være tilstede i nuet og som giver adgang til meditation, ro og energi.

Kendte ”bivirkninger” ved mindfulness er større nærvær, øget koncentration, bedre fokus, færre bekymringer.

Mindfulness inviterer til at komme nærmere dig selv – men i særdeleshed også til at komme nærmere andre.

Meditationen er det, som et liv med mindfulness giver os adgang til. Stedet hvor alt er i balance.

Forløbene omkring Mindfulness & Meditation kan fx være 6–8 uger med 1½–2 timers undervisning pr. gang. Forløbene inkluderer både teori og praksis om emnerne – og der vil være hjemmearbejde.

Jeg har derudover udviklet StilleStund til at hjælpe dig på vej, når vi ikke er sammen i lokalet. StilleStund indeholder mere end 180 minutters guidede øvelser, meditationer og visualiseringer, som hjælper dig til at komme hjem til dig selv igen og få en hverdag med mere mindfulness og overskud.

"motivation is mind" - H.H. Dalai Lama