Velkommen til Jette Blok

Ønsker du et liv med større bevidsthed og flere valgmuligheder ?

Jeg gør mig i mennesker og lever af at hjælpe mennesker, med at flytte sig og bringe større forståelse for dem selv og deres omgivelser.

Jeg giver mennesker et RUM, hvor mennesker kan folde sig ud. Et RUM, hvor vi er nysgerrige – med eller uden ord. Vi kan være 2 eller vi kan være 25.

Vi kan være noget midt i mellem eller mere. Jeg hjælper mennesker, både individer og teams, med at få flere muligheder i livet gennem en større bevidsthed, både med sig selv og for de fællesskaber, de er i.

Når du vælger at indgå et samarbejde med mig, får du en nærværende tilgang til dig. Den er tilpasset DIG – og tiden, når vi er sammen, er DIN.

Du får en meget direkte Rådgiver. En ærlig Konsulent. Nærværende Terapeut. En resultatorienteret Coach. En ligefrem Supervisor. En powerful inspirerende Foredragsholder. 

. . . og generelt et menneske, med stor appetit på livet og på de mange muligheder, som vi har.

Rejsen

I 2013 besluttede jeg mig for, at registrere et CVR nr. og springe ud i det, som mange havde opfordret mig til gennem årene. At være selvstændig. At kombinere min viden i en pakke, så den giver mening for den enkelte eller det team, som er i forløb hos mig.

Jeg har mange kunder, som starter fx i terapi grundet stress og så på et tidspunkt, går det over i karrierecoaching, fordi jobbet skal skiftes ud. Jeg har også mange, som starter i terapi, som så glider over i dialog omkring jobskifte. Det er min store styrke – jeg kan hjælpe dig hele vejen.

Jeg møder mange ledere, som ønsker at være bedre ledere, hvor jeg kommer ud i deres teams og hjælper med dem at styrke kommunikation og effektivitet. Fordi jeg trækker på mange forskellige kompetencer, giver det dig en bred mulighed for at bruge mig, lige der, hvor det giver bedst mening hos dig.

Alle er som udgangspunkt velkomne, dog holder jeg mig venligt fra dig, som ikke er fyldt 18 år og dig, som er misbruger. Der er der andre derude, som kan hjælpe dig bedre. Du skal heller ikke vælge mig, hvis du ønsker en terapeut, som kun stryger dig med hårene . . .

CV

Mit CV er broget som en smilende ko i høj solskin. Jeg startede som kontormus, solcenterpige, blomsterbinder, og da jeg blev voksen blev det ejendomsmægler, kvalitetskoordinator, personalekonsulent, HR direktør, karrierecoach, terapeut, yogalærer – bare for at nævne lidt af min vej i erhvervslivet.

Jeg har +30 års erfaring fra det private erhvervsliv, fra mange forskellige stole, både højt og lavt i hierarkiet. Det har givet mig den ballast, som jeg har i dag – og gør, at jeg ubesværet kan gå i dialog med de fleste mennesker.

Jeg holder af, at have papir, på det jeg kan, så det har jeg. Både når det kommer til psykoterapi, coaching, ledelse, psykisk vold, stress, yoga & mindfulness.  

Ingen områder er tabu for mig. Jeg er kendt for at være ligefrem, direkte på en respektfuld og empatisk måde og jeg er dybt taknemmelig for alle de mennesker, som vælger at indgå et samarbejde med mig og derigennem folde sig selv endnu mere ud.

Jeg er nærværende, når vi er sammen – hvad end det er 1:1 eller til foredrag. Det gør, at det vi taler om sammen, forankres endnu bedre i det rum, vi deler.

Det handler for mig om at gøre en forskel, hvor jeg er, hver gang. Det er et højt krav at sætte til sig selv – det ved jeg – og det har jeg det godt med.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

JETTE BLOK

Mail       jette@jetteblok.dk
Tlf.         +45 23314002

Do less, Be more

Følg JETTE BLOK