Jeg har denne uge haft fornøjelsen af at undervise hen mod 150 handelsskoleelever i Yoga. Fantastisk oplevelse. Udfordrende. Min respekt for lærergerningen voksede kun, da jeg skulle forsøge at samle så mange teenageres opmærksomhed på … sig selv (30-40 i lokalet til hver session).
Det var bemærkelsesværdigt, så udfordrende det var for dem, at være stille sammen. De var tydeligvis vant til at være meget talende sammen… foråret udenfor gjorde det nok heller ikke ligefrem lettere…
Deres roller var tydelige – hvem der plejede at være spasmageren, den populære, den smarte – den knap så smarte. Det hele skinnede så fint igennem – og jeg besluttede mig for, at forsøge, at prelle det hele af – så der kun var DEM SELV tilbage. Det havde jeg så en god times tid til.
Det krævede både humor, tålmodighed og et par shyyuuuuu (selvom jeg ikke bryder mig om, at tysse på folk), at få dem til at indse, at de godt kunne være i samme rum OG være stille – og bare VÆRE. Dem, der talte mest, fik æresplads ved siden af mig.
En af lærerne, som var medarrangør af disse dage, sagde til mig, at for nogle få, ville disse dage, være en livstransformerende – det at prøve yoga (han er selv ret begejstret for yoga). Det lyder jo stort og jeg lyttede med ydmyghed. For ja, det vil da være skønt, at have ramt noget i et menneske – som gjorde, at de begyndte at nyde endnu mere, at bare VÆRE med sig selv – for jeg tror bestemt på, at Yoga, Mindfulness & Meditation gavner alle og har en positiv effekt. Det skal ikke blive en hellig gral – men de fleste får det bare bedre. Sådan er det bare. Mig selv inklusiv. De få perioder, hvor jeg ikke har dyrket yoga de sidste mange år – har jeg ikke været helt mig selv, kan jeg se nu.
Giver du dig selv lov til at være stille? Har du overhovedet lyst til at være stille? Eller larmer det endnu mere, når du er stille?
Skal der altid køre et TV, en radio – en PC, børn – mand – kone – eller tillader vi os selv at være stille i stilheden fra tid til anden og bare være sammen med os selv og hinanden?
Det er en vigtig ting at kunne – være stille – tror jeg. At nyde, at være med sig selv. Der er så mange ”derude” der lægger pres på, at vi skal performe, præstere, være udadvendte, være PÅ, være scenevante – at det i dag nærmest er usædvanligt, at være alene med sig selv – og glad for det.
Jeg holder bestemt også af, at være PÅ og DERUDE – men jeg bliver bims oven i hovedet, hvis jeg ikke har RO – bare lidt – hver dag. Jeg ved godt, at der er så meget, som vi skal NÅ. At der er så meget andre forventer, at vi GØR. At vi har så TRAVLT.
Jeg indbyder dog til, at huske at stoppe OP. Mærke efter. Mærke dig selv. Er du egentlig glad for dig selv? Ved du hvem du er? Det, i sig selv, er jo en rejse – men det kræver, at du har lyst til campere i ny og næ. Med dig.
God camping.
Følg JETTE BLOK
