Der kommer et tidspunkt i livet, hvor man ikke gider mere unødigt støj. Faktisk gider jeg ikke bruge ordet MAN mere – forsøger mere og mere at undgå det ord.
Så jeg starter lige forfra.
Der kommer et tidspunkt, hvor jeg ikke gider mere unødigt støj i hverdagen.
Det er nu.
Faktisk startede processen sidste år i august, da jeg sprang faldskærm og mærkede pulsen, som jeg aldrig før har gjort (udover da mine børn kom til verden). De efterfølgende 2 uger, hvor begge mine børn kom slemt til skade gjorde ikke pulsen lavere.
Det var helt klart et vendepunkt i mit liv.
Jeg gik i praktisk-gris-mode i flere måneder i forhold til de 2 ulykker, det var nødvendigt – læger, tandlæger og hospitalsbesøg skulle koordineres i et væk. Jeg havde ikke tid til at lytte til tegnene omkring mig. Der var simpelthen ikke tid til at lytte til MIG. Ikke engang i februar da jeg sad i Indien på en yogamåtte.
Nu lytter jeg. Nu gør jeg forårsrengøring. Nu tager jeg tiden til at kigge på min forholdsvis store omgangskreds og mærke efter, hvem der rent faktisk VIL mig. Slikker mine sår – heler. Til døden os skiller, er vist kun i ægteskabet… Venner kommer og går.
Jeg er et meget inkluderende og givende menneske og er nået dertil, hvor jeg ikke ønsker folk omkring mig, som ikke inkluderer og giver mig noget. Jeg taler ikke om gaver – men om at give mig noget menneskeligt. Inspirere, udfordre, holde af, det kan være mange ting det at ”give”. Det er vel egentlig også rimeligt nok – og hvor svært kan det være, tænker du måske. Det kan blot være en udfordring, hvis man som mig gerne vil ALLES bedste og have, at ALLE holder af en – sådan lidt redde verden-agtigt …
Universet (hvis man tror på det) har hjulpet lidt meget til de sidste måneder og det har været en hård omgang at slippe mennesker og trække grænser og der har også været tidspunkter, hvor jeg ikke engang selv nåede at trække grænsen – så gjorde ”et eller andet” for mig. Efterhånden som beslutningerne er taget, er der dog blevet mere plads til at trække vejret – og endnu bedre, endnu mere plads til dem, der ønsker at inkludere mig.
Jeg læste forleden (igen), at du bliver som de 5 primære mennesker, som du omgiver dig med.
At de 5 nærmeste, har en utrolig stor indflydelse på DIG og MIG.
Jeg måtte sande, at et medie som ex. Facebook, kan forårsage utrolig meget støj i mit liv og jeg har valgt at lukke ned for mange ”venskaber”. Venskaber, der jo slet ikke var venskaber, når det kom til stykket. Ikke at jeg behøver være dybe venner med ALLE folk, for at have en relation til dem, – men de, der dræner mig (læs: dem jeg lader dræne…) behøver jeg ikke skulle relatere mig til dagligt eller ugentligt. Mennesker, som sugede energi ud af mig – mennesker, som i bund og grund ikke ville mig det godt (ser jeg nu) og som faktisk viste mig det ret tydeligt – uden at jeg reagerede og sagde fra, de skal ikke være i mit liv mere. Det lyder måske koldt og kynisk – men var det en arbejdsplads, så tænkte vi ikke særligt længe og ville med det samme undgå de mennesker, hvis muligt, som vi ikke var gode sammen med.
Når det kommer til relationer i vores fritid, så er vi måske lidt længere tid om at kappe den navlestreng. Måske. Når det kommer til facebook, er vi måske endnu længere tid om det. Måske.
Når vi passerer de 40, har jeg hørt, så begynder vi at se anderledes på begrebet TID. En god ven fortalte mig forleden, at SÅ jeg bare skulle vente til, at jeg blev 50 SÅ blev begrebet TID endnu mere afgørende for prioritering i livet og for, hvem jeg valgte at bruge tid sammen med. Hos mig, er 40’erne de nye 50’ere fornemmer jeg…(!)
TID er tilfældigvis (?) også mit kærlighedssprog (Google det begreb, hvis du vil vide mere, jeg lærte først fornylig om det begreb), så intet under, at jeg bliver påvirket, når mennesker, som jeg inkluderer, ekskluderer mig i deres tid…
Det kan jeg så lave en masse drama omkring – eller jeg kan takke nej. Den seneste tid har jeg takket nej. Jeg har også lavet drama. Jeg orker ikke mere drama. Jeg takker blot nej i stedet. Jeg har så mange vidunderlige mennesker i mit liv, mænd og kvinder, som gerne vil MIG, hvorfor egentlig ikke blot vælge dem til…
Måske du tænker, hvor svært kan det være, men lur mig, om du ikke også har en person eller 2 i dit liv, som du i bund og grund ikke har lyst til at have der og som gang på gang overtræder dine grænser på den ene eller anden måde eller bare helt basalt dybest set, ikke siger dig ret meget – og måske du endda til andre omtaler den person negativt.
Hvorfor så egentlig bruge tid på det menneske?
Hvorfor vælge mennesker til, som du i bund og grund ikke ønsker omkring dig…
Jeg ved godt, hvorfor jeg gjorde – og nu er det jo ikke en session på briksen hos psykologen – men jeg vil SÅ gerne gøre alle glade. ALLE. På min måde naturligvis… Det kan jeg bare ikke. Jeg kan ikke påtage mig ansvaret for alles lykke. Men jeg kan påtage mig ansvaret for min egen – og det betyder så, at jeg i de seneste måneder har valgt både til og fra af mennesker omkring mig – for nu er der tid og overskud igen til at lytte.
Det ER grænseoverskridende, men jeg trækker vejret så meget bedre. Jeg har (endnu) ikke fået et væld af sure mails eller opkald – så det har altså ikke været det store tab for dem, som jeg har valgt fra…
Så alt er godt – så godt, at jeg nu kan skrive en blog om det – selvom rengøringen ikke nødvendigvis er slut endnu.
Vi møder alle mennesker, som er i vores liv en stund, en tid, en dag, en årrække – og så måske ikke mere. Alle der kommer forbi din vej, skal du (måske) lære noget af. På den ene eller anden måde.
Vælg din omgangskreds med omhu.
Vælg dem, der inkluderer DIG.
Vælg dem til, der ønsker dit selskab.
Mærk løbende efter, om dem du omgiver dig med, er dem du ønsker at omgive dig med.
Brug ikke tid på dem, som ikke ønsker det. Slip dem. Det er ikke let, men det kan godt lade sig gøre og tro mig, du trækker vejret så meget bedre bagefter.
Min yogalærer siger tit: Slip det unødvendige.
Det unødvendige er mange ting. Det kan være mennesker, tanker, materielle ting – alt muligt. Det øjeblik, hvor det er unødvendigt, så slip det. Når det ikke giver mening mere, slip det. Når relationen i længden gør mere ondt end godt, slip det.
Hvis du tænker om mig, at jeg er unødvendig i dit liv – så slip mig. Det er muligt, at jeg ikke lade dig gå uden en lille kamp og vil søge at forstå, det vil jeg ikke afvise, jeg er jo ikke kold som en vaffelis. Jeg håber dog at nå dertil, hvor jeg også accepterer, hvis du slipper mig og har det behov.
Lige inden jeg lagde bloggen her online, delte en et billede på Facebook, hvor der stod:
Do what you love.
Så simpelt.
Jeg behøver ikke redde verden.
Jeg behøver ikke dem, der ikke behøver mig.
Jeg slipper de(t) unødvendige.
God rejse, hvor end den går hen med dem du holder af og som vil dig det bedste – for en stund, for en tid – nogen til evig tid – og andre et kort lysglimt i dit liv.
***
Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi til deres facebook side
