Jeg møder dem hver uge. De jobsøgende sultne akademikere i København. Jeg underviser dem hos en 2. aktør. Undervisningen er alt fra Netværk til LinkedIn, Iværksætteri og Små & Mellemstore virksomheder. Debatten er god – de er nysgerrige, sultne, vidende – intelligente. Det er en fornøjelse. Jeg har på en og samme tid en fest – og er dybt frustreret.
Jeg forsøger at inspirere dem til at komme ud over stepperne – for det er der behov for. Forsøger at holde modet oppe hos dem. Det er der også behov for. Forsøger at få dem til at sælge sig selv – for penge – uden at de selv har penge med … det er der desværre også behov for.
Når jeg ikke står på den platform, forsøger jeg at blande mig i debatten i gang omkring vores beskæftigelsesindsats. Vores måde at håndtere ledige på. Den måde, vi taler om ledige på. Med en fortid inden for både rekruttering og HR har jeg set en del – derfor tillader jeg mig ganske tit, at have en mening om denne del af samfundsdebatten.
For tiden er der meget tale om i medierne om de dovne, der ikke gider lette bagdelen. Dem, der ikke sætter sig op på en cykel og søger opvaskejob. Dem, der ikke bruger netværk – og dem, der i øvrigt ikke gider arbejde, for det kan ”ikke betale sig”. Det er ikke dem, jeg skriver om her.
Jeg skriver om de sultne jobsøgende akademikere, som ikke kan få ufaglært arbejde – selvom de måske gerne ville, bare for at komme ud af systemet. De færdiggjort mindst 4-6 år på skolebænken udover gymnasiet og 9. klasse, har viden og teori om områder, de gerne vil ud og bruge. Det kan jeg godt forstå. Jeg skriver om de sultne, som gerne vil arbejde – som gerne vil have løn, ikke være til grin, ikke ønsker at blive udnyttet, være gratis arbejdskraft …
Jeg skriver om dem, som vi talte om for 5-10 år siden, skulle være med til at opgradere Danmark til et videnssamfund. Det er dem, jeg skriver om og er frustreret på vegne af.
I en tid, hvor mange skal indstille sig på såkaldte projektstillinger af 1-2 års varighed – er der i dag krav om, at man kan sælge sig selv. At man har styr på sine kompetencer og ved, hvad de kan bruges til derude i erhvervslivet. Det fleksible arbejdsmarked er det nye sort. Det er også helt ok.
Der er dog desværre kommet en trist tendens til, at medarbejdere i dag mange steder kommer med penge til arbejdsgiver – ikke kun viden og arbejdskraft. At de ledige akademikere skal tilbyde sig selv i virksomhedspraktik og/eller løntilskud, for at få en chance for at komme inde for dørene.
Når du er i løntilskud eller virksomhedspraktik optjenes ikke ret til ny dagpengeperiode. Nu er det de færreste, der går på arbejde for at planlægge deres næste ledighedsperiode – men alligevel,det betragtes ikke som kvalificerende til ny periode. De mange kandidater, jeg møder på min vej, er mindst lige så meget værd og en lige så stærk en ressource, når de kaster sig ud i et løntilskudsjob, som en regulær ansat. Et job, hvor de har penge med fra staten Danmark på arbejde. Mange virksomheder nyder godt af dette – ekstra hænder – ganske gratis – naturligvis kræver det oplæring (det gøres det også hos den erfarne, der får løn…), men de fleste kandidater er ganske sultne og vil gerne opbygge den eftertragtede ”erfaring” på deres CV – især, hvis de ikke har haft så meget erhvervserfaring. De lærer hurtigt – de tilpasser sig hurtigt og de er hurtigt en fuldtidsressource.
Jeg ved det, jeg var det selv i 2012, hvor jeg var i løntilskud – der gik 3 dage, så var jeg overladt til mig selv og tog, hvad der svarede til en fuldtidsmedarbejders, opgaver. I mine 20 år på arbejdsmarkedet, er det aldrig blevet forventet, at jeg kunne det hele efter 1 uge. Det var nærmere 1-3 måneder (alt efter indhold naturligvis). Dertil har arbejdsgiverne jo begrebet prøvetid… Men prøvetid består i dag mange steder af 4-6 måneders løntilskud efterfulgt af 3 måneders prøvetid… Det er simpelthen ikke ok. Kandidaterne laver, hvad der svarer til en helt normal ansat efter lige så kort tid (tit mindre) – og stod man udefra ville man ikke kunne skelne mellem dem, som er i løntilskud og dem, som ikke er…
Jeg kan godt forstå, at arbejdsgiverne udnytter systemet – derfor er det systemet, som må ændres.
For hvornår var det, at erhvervserfaring blev mere værd end teoretisk erfaring? Disse nyuddannede kandidater kommer med den seneste viden. Seneste teorier. De er væsentlig mere sultne end både dig og mig tilsammen. De vil noget. Hvorfor er det, at vi ikke vil betale dem løn – hvorfor skal de igennem 4-6 måneders løntilskud – for i øvrigt ganske ofte ikke at blive fastansat alligevel?
Hvornår blev det sådan, at vi forventede, at efter uddannelse kom en periode, hvor vi arbejdede gratis? Nuvel, i det private erhvervsliv modtager man typisk lidt mere i lønposen – men kandidaterne optjener stadig ikke ret til dagpenge – og det regnes stadig ikke i systemet for et ”rigtigt arbejde”.
Jeg vil så gerne have ændret den holdning. Jeg vil så gerne have fjernet alle disse tilskudsjob for dem, som intet fejler, som kan påtage sig et 37 timers job og som er veluddannede.
Tilskudsjob blev i sin tid lavet for at kunne hjælpe dem, som havde svært ved at få et arbejde og/eller havde og har særlige behov. Fleksjobbere, jobrotation, sygemeldte, folk under revalidering, mennesker, der skulle i arbejdsprøvning. Det er helt fint, lad os beholde dem – og lad os i øvrigt blive endnu bedre til at hjælpe dem.
Men … Hvorfor begyndte vi at kaste vores fuldstændige arbejdsdygtige, dygtige, intelligente akademikere ud i løntilskudsstillinger? Hvorfor tror vi ikke på, at arbejdsgiverne vil betale det, som de koster – hvorfor tvinger vi dem ikke til det? Nuvel, mindre virksomheder har måske ikke råd til fuld løn – men så har vi jo inno-booster (tidligere videnpilotordning), som kan benyttes (og som i øvrigt giver ret til genoptjening af dagpenge perioden) og man får en nogenlunde klædelig løn. Kravene er dog skærpet for at blive inno-booster – og det er ikke let at få godkendt.
Men i dag taler vi om løntilskudsstillinger både i det offentlige og private erhvervsliv hos virksomheder, som burde have råd til at betale løn til deres medarbejdere. Kommuner, Christiansborg – store danske virksomheder.
Det var ALDRIG meningen, at vores intelligente ledige akademikere skulle i løntilskud.
Hvis du læser om begrebet på www.jobnet.dk får man ret hurtigt det indtryk, at der ikke er tale om veluddannede akademikere – tværtimod, handler løntilskud om at hjælpe både medarbejder og arbejdsgiver til samarbejde – få arbejdsgiver til at supplere med kurser mm. så medarbejderen kan fungere og overgå i regulær ansættelse. I frygt for at gentage mig selv:
Det var aldrig meningen, at landets mange akademikere skulle i løntilskud.
De akademikere jeg møder på min vej – og det er typisk 50-75 hver måned – er sultne. De vil så gerne på arbejde. De forstår lige så lidt som jeg, at i et samfund, hvor vi skal vækste, udvikle og leve af viden – at de ikke er på arbejde (medmindre de tager et løntilskudsjob). De forstår lige så lidt som mig, at der er skabt et samfund, hvor det er blevet kutyme, at de kommer med penge. At de hører ind under en ordning, hvor de skal ”prøves af”. At bytteforholdet hos arbejdsgiver ikke længere er penge for ressource – men er penge for ressource inkl. penge – og til dato har jeg ikke hørt om arbejdsgivere, der til deres løntilskudsmedarbejdere gav kurser for at opkvalificere dem i perioden for at gøre dem ”klar” til jobbet. Naturligvis ikke – fordi de allerede ER klar.
Jeg synes, at det skal stoppe nu.
Jeg synes vi skal begynde at betale vores ledige akademikere løn inden de forsvinder ud af landet til nogen, som godt tør tage en chance, gerne vil vækste – og ved, at viden og god arbejdskraft koster penge. Brug løntilskudsposen til at give i bonus til de virksomheder, som reelt ansætter og fastholder akademiske medarbejdere i 1-2 år. Lad det være en gulerod at ansætte en akademiker – lad det være normen, at vi ansætter – og hvis vi så endelig vil belønne arbejdsgiver for at gøre det, så stik ham eller hende en pose penge, når 1-2 år er gået. Jeg lover, at det giver overskud på bundlinjen på den lange bane. Det kræver, at vi tænker langsigtet og har tillid til hinanden – tør du starte?
Følg JETTE BLOK
