Jeg holdt i dag oplæg for min Rotary klub, som var så heldig, at have besøg af ingen mindre end Lisbeth Knudsen. Et oplæg der giver mig mulighed for at tale frit fra leveren – og samtidig et oplæg, der gerne måtte lægge op, til aftenens hovedtaler.
De 3 min. kommer her….
Vi har i dag besøg af en kvindelig leder
Jeg står her på scenen, som en tidligere kvindelig leder
Nu kvindelig iværksætter
I salen ved jeg, at der er mange kvindelige ledere
Kvindelige iværksættere
Kvinder
Alligevel hører jeg, at er vores køn ikke voldsomt repræsenteret i bestyrelser
Vores køn mangler i direktionerne
Det frie valg om at vælge til og fra skinner ikke helt igennem
Vores samfundsmønstre og opdragelse af vores døtre skinner måske bedre igennem …
Leger vores døtre med dukker eller biler
Tager de på kanotur med far eller shopping med mor
Er vi bevidste om, hvad vi indgyder i vores døtre
Er vi bevidste som voksne kvinder om, de valg vi træffer – både som individ og som køn
OG når nu vi er i gang – hvad fortæller vi vores sønner om det andet køn
Ligger det til vores historie at gøre som dagens hovedtaler
At tage føresædet
At gøre det med autenticitet
At gøre det med integritet
Og blive ved …
Ligger det til vores historie, at gå efter stjerner på skuldrene
Efter ansvar på arbejdsmarkedet
Eller er vi gerne stjernene foruden
Som med alt i livet tror jeg ikke på sort/hvid tilgang til livet
Jeg tror på facetterne
Engang kaldte jeg facetterne gråzonen
Nu kalder jeg det regnbuezonen
Det gør det hele lidt mere farverigt…
Jeg tror på, at vi som kvinder, kan markere os på mange måder
Både i og uden for direktionslokalet & bestyrelserne
Jeg ser da også, at vi gør det …
Alligevel råbes der i medierne om ligestilling
Primært fra kvinderne selv
Så gad jeg godt de kvinder, der råber, lige griber i egen barm
Søger de selv den ligestilling ?
Eller er de blot gode til at råbe op …
Kan vi GØRE noget i stedet …
Lytte og lære ?
GØRE
Skal vi så lære at tale det samme sprog som mændene
Skal vi så danse den samme dans, som en fornyelig skrev på nettet
Jeg tror ikke på noget af det
Jeg tror på diversitet og regnbuer
Jeg tror på, at kvinder bidrager med noget andet end mænd og vice versa
Gudskelov
Jeg tror på, at vi skal tro nok på os selv til at tale vores eget sprog
Være bevidste om, hvilket sprog der tales rundt om bordet
Have en nysgerrighed
Indsigt
Evne at L Y T T E
Er I gode til at lytte
Eller lukkede I ørerne, da jeg sagde bestyrelser og kvinder i samme sætning …
Så går det galt
Så glemmer vi at lytte
Eller endnu værre, vi lytter blot for at kunne svare kækt tilbage …
Jeg tror på, at udtænke nye dansetrin
De forbudte trin, om I vil – som før eller siden bliver de efterspurgte trin
Jeg tror på, at vi kan lære så meget mere af hinanden
Hvis vi bare vil
Hvis vi har nysgerrigheden
Jeg er ikke i tvivl om, at dagens hovedtaler har skabt sine egne trin
At Lisbeth Knudsen har lært mændene omkring sig, en masse
At Lisbeth Knudsen OGSÅ har lært meget AF mændene omkring sig…
At hun har kigget både ind og ud
Og derfor om lidt vil berige os med sine betragtninger om Demokratiet anno 2016
Jeg håber, at I vil lytte
Lytte uden at tænke på det næste spørgsmål
Lytte uden at tænke køn
Mænd som Kvinder
Kvinder som mænd
Tak fordi du læste med …….
Følg JETTE BLOK