DO LESS – BE MORE . . .

Jeg har taget en stor beslutning – igen.

Den er taget ud fra flere parametre – primært 2. Det ene fysisk – det andet mentalt.

I foråret 2019 søgte jeg ind på jurastudiet på deltid. Jeg stod et sted på mit terapeut studie, som var meget tungt og træls – så det var vidunderligt, da jeg fik beskeden om optagelsen midt i juni. 2 dage efter jeg fik beskeden om optagelse, fik jeg besked om, at jeg ikke var velkommen på sidste og 4. år på mit terapeutstudie. Det var den klammeste karklud i mit ansigt og kulminationen ovenpå 6 måneders kamp om at blive mødt, som den jeg er, på mit studie. Naive mig troede, at i terapeutverdenen blev man ikke skammet ud eller gjort forkert (og slet ikke i plenum) – men jeg måtte tro om. I den verden er der ligeså meget drama som i det private erhvervsliv – måske endda mere.

Jeg rejste mig – handlede hurtigt, som jeg ofte gør, når noget rammer mig.

Henover sommeren fik jeg kontakt med et institut i Randers, som gerne ville tage mod mig. Det var en kæmpe lettelse – lige bortset fra, at det fysisk lå i Randers. I september åbnede muligheden sig i Fredensborg, jeg tog den og jeg ser frem til at starte til november på Nyt Nordisk Gestaltinstitut, hvor jeg, som i Randers, føler mig mødt, som den jeg er – uden at blive gjort forkert. I Fredensborg blev jeg endda mødt så meget, at indehaveren så potentiale i mig, som rørte mig meget dybt.

Det betyder dog, at jeg i teorien, teoretisk er 3 år bagud = en masse læsning.
Samtidig er jeg startet op på jurastudiet = en masse læsning.

For 2,5 år siden blev jeg påkørt og fik en hjernerystelse og selvom min læsning er nogenlunde igen, så går det stadig langsomt – og det er en udfordring, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det.

De sidste par uger har jeg mærket, at jeg nok ikke kommer til at gå i dybden med hverken det ene eller andet de næste 12 måneder – og det er SÅ demotiverende. Jeg har ikke bestilt adgang til Karnow (lovsamling mm.) og det ved jeg også betyder, at noget i mig tøver og jeg er nødsaget til at gå andre veje.

Så jeg har taget en beslutning.

I resten af 2019 og 2020 vil jeg gå i kærlig dybde med Gestaltterapien og blive en knaldhamrende dygtig gestaltterapeut. Jurastudiet er sat på hold til 2021 – og så ser jeg, hvad der sker til den tid. Jeg var begyndt at mærke fysisk, at min krop holdt på både vand og fedt – og det ved jeg, er et sikkert tegn på, at den er overbelastet – og det er ved gud grød ikke snedigt at være overbelastet med de opgaver, der ligger foran mig.

Så jeg har meddelt Syddansk Universitet, at jeg sætter mit studie på hold til 2021, hvorefter jeg vil kontakte dem igen. Hånden på hjertet, jeg ved faktisk ikke, om jeg læser videre – lige nu ved jeg blot, at jeg er nødsaget til at gå i dybden, med det, der ligger først – og at det kræver en prioritering, noget jeg så sent som forleden stod i Kolding og underviste i. Måske var det nok at blive optaget på Universitetet for det kære ego – måske det ikke er nok. Det vil fremtiden vise.

Er det et nederlag?

Nej – det er ikke et nederlag, at bede sit ego holde kæft og gøre det, som er kærligt. Det er det, som jeg gør – og som dommer Garde sagde, så ER det aldrig for sent at læse jura – og hvis det bliver til 2021, so be it. Min motto på LinkedIn er ”Do less, Be more”. Jeg tager min egen medicin – og den smager skønt. Mange af mine venner og følgere fortalte mig, hvor modig og sej jeg var, fordi jeg skulle starte på jura – men ærligt talt, jeg følte mig hverken modig og sej – det gør jeg til gengæld nu.

Så det er faktisk en lettelse og en stor glæde, at jeg har taget det pres af mig selv – og nu kan fordybe mig i Gestaltterapien – arbejde, leve og være sammen med mine børn. Jeg skal også knalde min mand mere – for desværre var det også helt tydeligt, at efter min start på jurastudiet, forsvandt overskud til nærvær & sex (ja, ja, jeg ved godt jeg startede 7/9 – men alligevel…). Det er heller ikke sundt – og slet ikke sjovt. Derfor tog vi også spontant på hotel i fredags efter beslutningen var delt endeligt med manden – for at fejre det, som på alle måder er glædeligt. Tidligere i fredags havde han forkælet mig med den smukkeste ring og vi havde fået graveret “Vi to” i den – for at markere vores kærlighed (og i aften er der i Toppen af Poppen den smukkeste version af sangen Vi to med Medina, men det er næsten en anden snak).

I torsdags havde jeg en veninde på besøg, som på mange måder er lidt af en engel – og selvom jeg ikke er den store englekort-bruger, så trak jeg et kort.

THE ARROW MASTER – Hitting The Mark, Intention, Detachment

The Arrow Master appears to help you target your intentions and teaches you how to shoot straight for the stars.

It is important to let your arrows of intention flow where they need to go. If you have been resisting or hitting walls, it is best to detach, take a breath and regroup. You are not to lose your focus, you are on the right path, but some things need to happen that are our of your control right now.

You are making great headway in some areas, and your intentions are clear and focused, now let the Universe guide you the rest of the way.

This card also indicates the need to go for it! Don’t hold back if you are wanting to start something new or go on an adventure. Set your intentions and make a plan, but be flexible.

Some Guidelines Of Setting Intentions Are:

Be clear on what you need to do, not always what you want to do.
Look at the bigger picture. Take care of the highest good.
Detach from the outcomes you think should happen and let yourself flow with your intentions.
Release negativity, or acknowledge it when it rises so you can find balance.
Follow your intuitive heart, trust your instincts.

Mit hjerte føles i ro efter denne beslutning – så alt er lige som det skal være og dette er den helt rigtige gave til mig selv, som jeg i går fejrede med skønne venner og bobler i kærlige strømme og i dag nyder med familien. I dag har jeg nemlig fødselsdag – så:

Til Jette fra Jette – tak for ro og fordybelse.

Kærlige smil & namaste

Jette Blok

Følg JETTE BLOK

Skriv en kommentar