Her til morgen læste jeg (endnu) en artikel om Mindfulness i skolerne og om hvordan vores skolelærere nu skal trænes i Mindfulness-undervisning.
Hvorfor?
For at tilse, at eleverne ikke bliver stressede.
Du godeste !!!
Kvinden, der havde delt artiklen på LinkedIn, var allerede faldet ned af stolen, da hun læste den og efter jeg selv havde gransket den, ringende jeg hende op for at vende indholdet.
Jeg fortalte mine tanker om emnet. De fleste kendte hun allerede.
“Dit budskab om hvordan Mindfulness anvendes rigtigt er vigtigt”, insisterede hun – “og det skal helt frem i udstillingsvinduet”.
Jeg gav hende ret, så her er mine tanker om emnet, på en rolig december dag:
Lad mig slå fast, at jeg mener alle skal lære og mestre Mindfulness (og også gerne yoga) – for det gavner rigtig mange mennesker – fysisk og mentalt.
Lad mig dog også slå fast, at 10-20 min. om dagen i lotusstilling, ikke gør jobbet mod stress (lotusstillingen fraråder jeg i øvrigt).
10-20 min. om dagen gør ikke jobbet mod de udfordrende strukturelle rammer og værdier, vi dagligt bevæger os i. Mod målinger, stramninger og regelsæt, som dagligt lammer alt for mange menneskers bevægelsesfrihed.
10-20 min. om dagen med lukkede øjne i stilhed, får dig måske til, på sigt, at håndtere mails, møder og travlhed BEDRE – men det betyder ikke, at du blot skal finde dig i, at verden nu engang er som den er; at du er problemet og at DU så er nødt til at gøre noget, for at kunne håndtere situationen og så vidt mulig undgå stress.
Et Mindfulness kursus fixer ikke stress, dårlig ledelse og håbløse skolereformer.
3 måneder med fitness medlemsskab holder dig heller ikke sund gennem resten af livet.
En speedkur i januar ovenpå julemaden, holder dig ikke sund i 2018.
For mig er Mindfulness et Mindset.
En daglig StilleStund er et skud af dagligt kærligt nærvær og opmærksomhed på mig selv, på mit åndedræt. Et tidsrum, hvor jeg lige tjekker ind hos mig selv – mærker kvaliteten af mit åndedræt og liv – dagligt.
Mindfulness handler også om min færden i verden. Om de rammer, der omgiver mig. Det handler om, hvad jeg har indflydelse på og om min hverdag giver den mening, som jeg ønsker, at den skal give og om, hvordan jeg er i samspil med andre mennesker.
Lige nu har vi i samfundet en undgåelsesadfærd.
- Vi skal undgå stress.
- Vi skal undgå for mange mails.
- Vi skal undgå konflikter.
- Vi skal undgå det svære.
Tænk hvis vi vendte bøtten om. Så på, hvad vi har BRUG for – fremfor hvad vi skal undgå.
For Mindfulness handler også om, at vi fx på arbejdspladsen går til hinanden i fællesskabet med de samme principper, som man gør på yogamåtten:
- Med tillid – til dig selv, og andre hvilket er svært i en verden sovset ind i skepsis, clickbait & mistro
- Med accept – at kunne både rumme og tolerere hinanden og ja, dig selv
- Med åbent sind – lyt for pokker til hinanden, fremfor at have fokus på det næste spørgsmål
- Uden unødig stræben – du behøver ikke være den bedste og første til ALT…
- At slippe – fra tid til anden må vi slippe – vi kan/skal ikke ændre alt – men en del kan og skal vi
- Tålmodighed – at gå fra busy mind til mindful mind tager tid – også for dem omkring dig
- At være fordomsfri – fordi der sjældent kommer noget godt ud af pege fingre ud i verden…
Jeg ved mange, at vil kvie sig ved flere af principperne – men husk, at principperne går både ind og ud i verden. Det handler også om, at du ikke skal stræbe mod at kunne tømme hoved HELT for tanker (og kunne sidde i lotusstilling 4 timer om dagen). Noget at Homo Sapiens netop KAN er jo at tænke. Så tillykke med tankerne. Men styrer du dem – eller styrer de dig? DET er det interessante.
Styrer din mailbox dig eller styrer du den?
Har du overhovedet tid til at svare på mails, når du åbner din indbakke?
Vælger du at sætte din tlf. på lydløs, når du kommer hjem fra arbejde – eller er du PÅ 24/7?
Taler du mere OM dine kollegaer end TIL dine kollegaer og chef?
Lytter du mere til dine leder-kollegaer fremfor dine medarbejdere – fordi dine ligestillede typisk giver dig ret?
Har du ryg til ryg møder med dine kollegaer, som reelt er effektive og beslutningsdygtige – eller skal I lige gennem de første 20 minutter med rygklapperi og snak om, hvordan weekenden har været?
Mindfulness er mange ting:
- Det er transparenthed
- Det er, at vi slår hårdt ned på mobning (som er den største årsag til stress)
- Det er respekt for hinanden – og hinandens tid
- Det er, at vi tør se på os selv indefra og verden udefra.
Mindfulness er bevidst nærvær – og guderne skal vide, at vi har en kende sult på det område i dag, hvor vi ligefrem nu i ramme alvor mener, at børn i de helt små klasser, skal beskyttes mod stress.
Måske er det en ide at se på, hvad der skaber den og hvorfor vores samfund er SYGT på alt for mange plan p.t. – fysisk og mentalt. Det fixer ikke samfundet at sætte et Mindfulness-plaster på.
Når vi så har fundet årsagen til ubalancen i samfundet & livet (en del af os har faktisk fundet den) – så lad os puffe til de rammer, der er medskyldige i den stress og ubalance, som verden oplever. Lad os tale om værdier om det vigtige – som i sidste ende sjældent er en ny stol eller en større bil.
Jeg laver selv løbende tjeklister omkring, hvad der er vigtigt for mig i livet. Holder mig selv op på, om jeg er på rette vej. Om jeg får de rette budskaber ud i verden. Walk my talk. Jeg har været der – siddet på direktionsgangen, inden jeg i 2013 trak stikket og, ja, ærligt talt, ikke orkede kampen for balancen mere – for jeg alt for ofte den eneste, der så behovet for bedre balance.
Jeg har dog stadig har et ønske om at påvirke verden og gør det heldigvis med jævne mellemrum, når jeg inviteres ud til virksomheder for at tale om emnet. Ud til dig som har voksenjob – lederjob – lønjob og som har svært ved at finde balancen. Jeg har været der – og jeg ved, hvad der både ikke virker og hvad der virker – et langt stykke af vejen. Det tager TID at lave de lister – at tjekke ind hos mig selv – ligesom det tager TID, at praktisere Mindfulness, tage på fordybelsesrejser og – ja, tage mig selv alvorligt – og det tager tid at ændre en kultur i en virksomhed – men nogen SKAL jo starte…
Min konklusion er, at jeg har ikke råd til at lade være med at have dette fokus. Jeg har ikke lyst til at lade være. Jeg bliver et dårlige menneske med mine omgivelser, hvis jeg undlader, at tage mig selv alvorligt – og det smitter, både når jeg er i den ene og den anden tilstand. Jeg råber op, hvis jeg ser systemer og strukturer, der ikke virker – og giver gerne min mening til kende og går en ekstra mil.
Jeg ville ønske, at både det enkelte menneske, men i særdeleshed også erhvervslivet tog dette hamrende alvorligt – for vi spilder så meget tid – vi gør hinanden syge – vi forringer vores livskvalitet – og måske lever vi en kort stund længere i vores Wegner stole og lækre bonus – men er det det, som betyder noget? Eller er det kvaliteten af den tid vi har sammen og den verden, vi sammen skaber.
Så stik mig pillen, tænker du måske. Kom med det, der fixer det.
I sidste ende handler dette om helt basal sund fornuft. En (lille) del af mig gad godt helt fjerne ordet Mindfulness fra ordbogen – og erstatte det med SUND FORNUFT. Men nu har vi ordet – som helt basalt refererer til ovenstående principper – som inviterer til bevidsthed, nærvær og sund fornuft – og undlader mystikken, røgelsen og mantras (den snak tager vi en anden gang).
Så gad vist, hvornår du, jeg og erhvervslivet begynder at have mere fokus på SUND FORNUFT.
- Med Mindfulness
- Med Nærvær
- Med Transparenthed
- Med TID til det vigtige
- Med fokus på, at vi skal spille på mange instrumenter for at få en god melodi
Jeg skrev også om det for 2 år siden – næsten på dato.
Hvad venter du på?
Er du tosset, det blev en længere smøre – TAK fordi du læste med – jeg drømte egentlig om, at dette skriv kom i en lækker avis – men jeg arbejder stadig på tålmodighedsdelen og kunne ikke vente med at trykke på UDGIV.
Glædelig jul til dig & dine.
Kærlige hilsner
Coach, StressCoach, Yogalærer & Mindfulness Instruktør, Ejer af Mindfulness App StilleStund, Livsnyder & Menneske . . . og meget mere.
Følg JETTE BLOK
