Kan man undervise i Mindfulness?

Mindfulness

Spørgsmålet falder i mit sind, dagen før jeg starter hold op i Mindfulness for første gang (august 2013).

Er tryg i min yogaunderviser rolle – men pludselig slår det mig, kan man overhovedet undervise i Mindfulness…

Jeg har lånt stakkevis af bøger om emnet – fordi en lille stemme indeni siger, at ”Jeg skal være bedst muligt forberedt”. En anden stemme siger samtidig, at ”Jeg jo allerede ER trænet i mindfulness og da også er en af de mere mindfule mennesker jeg ”kender”, stol på dig selv”.

Så hvad er problemet?

En stræben?
Præstationsangst?
Sikre succes hos dem, der kommer?
Manglende tiltro til mig selv?

Jeg kigger bøgerne igennem. Smukke ord. Fine sætninger. Men egentlig ikke så meget nyt. Synes jeg. Måske, tænker jeg i mit stille sind, jeg allerede er der, hvor jeg sagtens kan formidle dette budskab.

Og igen falder spørgsmålet.

Kan man egentlig undervise i Mindfulness?

Jeg tror på, at jeg kan skabe et rum, hvor Mindfulness kan mærkes og ske. Hvor du kan smage på Mindfulness og bringe følelsen med ud af rummet. Ind i dit liv.

Jeg kan formidle ord og tanker og håbe, at det sætter noget i gang hos dem, der kommer.

Mindfulness har nogle grundprincipper ifølge Jon Kabat-Zinn.

Ikke dømme

Tålmodighed

Åbent sind

Tillid

Ikke stræbe

Accept

Give slip

Ironisk nok …

Jeg vælger at skabe rummet og byder dig velkommen.

Namaste

Bloggen er offentliggjort første gang i 2013 – men er stadig lige relevant. TAK fordi du læser med.

Følg JETTE BLOK

Skriv en kommentar