8 minutter . . .
De gik stærkt i går i Go’ Aften Danmark – men sikke en fantastisk oplevelse, at være med på skærmen og måske bare ramme ET eller TO par, som går i overvejelser om skilsmisse, som vi selv gjorde for 4 år siden – og få dem til at genoverveje det skridt. Vi blottede os allerede sidste år i Berlingske med dette emne – som for os begge er vigtigt at tale højt om – og derfor gør vi det gerne igen – selvom det er noget ganske andet at være “live” på tv.
Faktisk var det i går præcis 4 år siden, at Niels tog vandrestøvlerne på og var væk i 3 uger. 3 uger, der gav mig tid til at mærke mig selv – og opdage, at jeg ikke mærkede hverken savn af ham eller ægteskabet, som var gået op i “røg” af kalender og to-do-lister.
Der måtte andre boller på suppen.
Det kræver bare en pc og et nemid at blive skilt i dag. Hvis du skal opsige dit fitness abonnement, skal du komme forbi PERSONLIGT og de vil gøre alt for at overtale dig til at BLIVE. Bare lige en måned mere . . .
Men en skilsmisse kræver intet personligt fremmøde – og jeg tror personligt, at det er en af årsagerne til, at mange bliver skilt – for mange. For jeg tror på, at mange ægteskaber godt kan reddes – hvis vi gør noget. Her taler jeg ikke om ægteskaber med vold, misbrug osv. – men ganske almindelige ægteskaber, hvor I, som vi, måske bare bliver lidt træt af hverdag og hamsterhjul.
Så da vi i går var i Go’ Aften Danmark, gav vi lidt bud på, hvad der kan gøres – og da tiden fløj, nåede alt jo ikke med – men så er det jo vidunderligt, at jeg har en blog, jeg kan smide det ind i:
* Hold op med at give den anden skylden
– Niels nævnte det i går – og ja, det gælder faktisk i alt. Det er så hamrende let at pege fingre af den anden – men det løser intet og er faktisk heller ikke fair. Så stop det – og tag ansvar for din del af kagen. Grib først og fremmest i egen barm.
* Vær den bedste udgave af dig selv
– gør du dig rent faktisk umage – og kan du selv levere det, som du kræver af dit partner? Er du den, du gerne vil være – hvis der bliver holdt et spejl op? Det kan være værd at overveje.
* Tal sammen – ikke med veninderne
– den tager jeg selv på mig – for jeg var god til at tale med veninder om netop problemerne i ægteskabet – fremfor at tale med min mand. Det betød, at da jeg endelig åbnede munden og sagde højt, hvad jeg var utilfreds med, havde jeg allerede et indre (velmenende) tøsekor bag mig, som havde lagt masser af brænde på bålet – nogen havde endda udtalt, at de “heller ikke kunne forstå at vi stadig var gift” – så fik man da lige den ærlighed i fjæset. TAL SAMMEN – og ikke med dem, som har aktier/part i jer – netop derfor, er en dygtig parterapeut en god ide – de tager ikke side.
* Husk hverdagen
– for hverdag er der mest af og det nytter ikke noget (og det gælder også i på jobbet), at du primært ser frem til ferier – for dem er der altså for de fleste færrest af. Så sørg for, at hverdagen er fyldt med det lækre – og ikke kun ferierne.
* Mærk dine egne behov
– i min biks, møder jeg rigtig mange mennesker, som ikke kan mærke deres egne behov. De har været og er stadig dygtig til at mærke andres – så det er dem, som de navigerer efter og tilpasser sig efter. Det er på den lange bane rigtigt usundt, fordi det tager dig LANGT væk fra DIG selv – og placerer dit hoved i andres bagdele (ikke et kønt syn). Så du skal kunne mærke dig selv. Det har jeg vist også skrevet en blog eller 3 om før . . .
* Vær opmærksom på dine livs-mønstre og vaner
– for ofte er det jo vores verdenssyn, som clasher sammen – det var det hos os. Så det at få øjnene op for, både for dig selv og for hinanden, hvorfor I reagerer og agerer, som I gør og tag ejerskab af det – er en GAVE til parforholdet.
* Tid sammen
– for tid skal der til. Jeg troede engang, at 1 x forlænget weekend om året var nok – det er det bare ikke. Der skal helst være alene tid et “fremmed” sted 4-6 x om året. Det behøver ikke altid være med overnatning – men det skal være med en aftale om, at I ikke skal tage om BØRN den dag/aften/weekend. Er børnene så små, at I ikke vil forlade dem – så aftal en aften pr. måned, hvor I taler om JER og LIVET – og igen, knap så meget børn. Husk – prioriter det, som det hele startede med – TOsomheden.
* TAL sammen – om det vigtige
– om hvordan I vil bo, om hvor I ser hinanden om 5 år, om hvad jeres yndlingsspise er, om den måde I helst vil holde ferie på – om de ting som er lette og det, som stadig er svært i et ægteskab. TAL SAMMEN – det glemmer SÅ mange – jeg glemte det også selv, da det hele gik op i kalender og hvem gør hvad. TAL sammen.
*SE hinanden – og vis dig selv
– en af de ting jeg har lært, er at vise min egen sårbarhed. Vi kan ikke kræve af andre, at de skal kunne SE os, hvis vi ikke VISER os. Det har været og er stadig en LANG proces – og jeg øver mig dagligt i at VISE mig, så jeg kan blive SET og dermed også kæret om.
*Gør jer umage . . .
– og det kan jo lyde så banalt og det er det også. Men det er måske noget af det sværeste. For vi tager vores bil til service, reagerer på det mindste i kroppen og går til lægen – får tjekket tænderne og tømmer tagrenden for blande, når det bliver vinter. Men hvad med vores tætteste relation? Hvad gør vi der? Ofte – ingenting. Vi er så vant til, at vi “jo har hinanden”. Men vi må ikke tage hinanden for givet. Det må vi ikke. Frieriet i Barcelona viste mig, at min mand gjorde sig umage – at han havde tænkt ganske meget over, hvordan han kunne “oppe sig” – som bl.a. var det, som jeg havde brug for (ja, ja, jeg skulle også oppe mig). Det var jo ikke fordi, at vi efter den seance knaldede som kaniner – for ting tager tid – men jeg vil aldrig glemme den ekstra mil, som han lige gik der – for det var med stor risiko for nederlag, at han smed sig på knæ den dag.
Kæmp for kærligheden – ikke at den skal være en kamp – den skal bare heller ikke kastes i ringen og i et ægteskab, skal begge arbejde på, at blive bedre udgaver af sig selv – i det fællesskab, som I på et tidspunkt valgte at gå ind i sammen. Jeg er sgu hamrende stolt over, at have en mand, som gik på skærmen i går satte fokus på, at BEGGE parter skal gøre en indsats. Ingen skal nødvendigvis lave sig om – men vi skal forstå hinanden og os selv bedre – så vi bliver den bedste udgave af os selv (selvom det udtryk, kan være lidt gaaaab, så holder det altså her). Det skylder vi hinanden – gør vi ikk’?
Så det var bare et par bud på, hvad der kan (gen)skabe et sundt og kærligt ægteskab – jeg håber det kan inspirere dig eller en du kender. Jeg siger ikke, at alt er fryd og gammen hos os i dag – vi har da også vores at bokse med – MEN, der er mest af det lækre. Allermest – og det er sådan, at det skal være.
Parterapeuten, som vi gik hos, er i øvrigt Katrine Axholm – og det var også via hende, at vi kom i flimmerkassen i går. Der er sikkert mange gode terapeuter derude – og husk vælg en, med solid terapeutisk baggrund og ballast og vigtigst, en, der ikke har for hurtigere konklusioner om, hvad I skal gøre og ikke gøre – DET er et kæmpe alarm signal og ikke et hak bedre end veninden. Hvis intet er rykket efter 2-4 gange, vil jeg personligt påstå, at det er på tide med et skift af terapeut – men det er jo bare mig. Vi var hos Katrine 3 x og gjorde et kæmpe arbejde ved siden af – og har sidenhen været forbi et par gange – og det bliver vi i øvrigt ved med, ligesom vi går til tandlægen.
Jeg ønsker dig held og lykke med kærligheden – både den til dig selv & den til andre.
Kærlige tanker
JETTE BLOK
Følg JETTE BLOK
